Prøver

Teoriprøve

For at erhverve kørekort til almindelig bil, skal man bestå en teoretisk samt en praktisk prøve.
Den teoretiske prøve varer ca. 30 minutter og er en skriftlig prøve hvor man skal svare på 25 spørgsmål, hvoraf 20 skal besvares rigtigt.

Til teoriprøven skal man huske at medbringe:

  • Ansøgning om kørekort i udfyldt tilstand fra køreskolen
  • Lektionsplan i udfyldt tilstand
  • Pas og evt. tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke er dansk statsborger skal du huske at medbringe din opholdstilladelse

Teori prøven kan kun bestilles ved personligt fremmøde, du skal huske at medbringe din lektionsplan til bestilling. Så er det MEGET vigtigt at du husker og afhente dine dokumenter fra køreskolen. Køreskolen står ikke til ansvar for hvis du bliver afvist pga. manglende dokumenter hos politiet.

Praktisk prøve

Den praktiske prøve varer ca. 45 minutter og starter med, at den sagkyndige stiller nogle spørgsmål til bilens teknik ( bremser/ dæk/ lygter osv..). Derefter skal man køre med den sagkyndige, som undervejs vil give anvisninger som man skal følge.

Til den praktiske prøve skal man huske at medbringe:

  • Ansøgning om kørekort
  • Pas og evt. tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke er dansk statsborger skal du huske at medbringe din opholdstilladelse
  • Lektionsplan