Forløbet
For at erhverve et kørekort til bil skal man igennem et obligatorisk undervisningsforløb hos en godkendt kørelærer, samt bestå en skriftlig teoriprøve og en praktisk køreprøve.
Lovens mindste krav for at opnå et kørekort til almindelig bil (Kategori B) er:
- 28 teori lektioner.
- 4 kørelektioner på manøvrebane.
- 4 kørelektioner på køreteknisk anlæg.
- 16 kørelektioner på vej
Udover dette skal man også have færdselsrelateret førstehjælp.
Det er tilladt at start på undervisning 3 måneder før man fylder 18 år.
Når du starter på køreskolen får du udleveret en lektionsplan, hvori der står en beskrivelse af samtlige obligatoriske undervisningstimer. Lektionsplanen skal løbende underskrives af dig og din kørelærer efter endt undervisning, både for de teoretiske og praktiske lektioner. Lektionsplanen er opdelt således at det du først sidder i skolen og lærer lidt teori, og efterfølgende sætter teorien i brug gennem praktisk kørsel.
Dokumentation
For at erhverve et kørekortet skal man aflevere følgende dokumentation til køreskolen:
- Lægeattest fra sin egen læge.
- Pas foto (35mm x 45mm)
- Bevis for færdselsrelateret førstehjælp
Det er vigtigt at man får lavet lægeattesten af sin læge i god tid af hensyn til ventetider til prøver hos politiet. Såfremt du ikke har deltaget i et kursus of færdselsrelateret førstehjælp, kan tage kurset hos Kvik Trafikskole. Se Førstehjælp
Pause og fravær i forløbet
Man må ikke have en pause på mere end 3 måneder i sit undervisningsforløb uanset årsag. Hvis man overskrider denne grænse, skal man start forfra eller gentage visse lektioner, afhængigt af hvor man var nået til. Derfor bør man snakke med sin kørerlærer hvis man skal på længere ferie.
